Hvor branchen stikker hovederne sammen

2018 på de sociale medier har især været præget af Danske Byggecentres fagmesse BYGGERI’18. BYGGERI-messen har profiler på de sociale medier LinkedIn, Facebook, Twitter og Instagram, hvor vi slog et slag for Skandinaviens vigtigste fagmesse. Her blev der reklameret for messen, konkurrencer, Byggeriets Klimapriser, postet pressemeddelelser og meget mere.

Især vinderen af en af dagenes Formel 1 konkurrencer, som blev udloddet i samarbejde med udstillere og Danske Byggecentre, skabte kommentarer på Facebook. Vinderen den pågældende dag hed Ove Raabjerg Larsen og var meget glad for Formel 1 turen til Barcelona, hvor han foruden sine to sønner også inviterede en medarbejder fra et af Danske Byggecentres medlemsforretninger med. På Facebook lykønskede bekendte ham med præmien, og Ove Raabjerg Larsen kommenterede selv opslaget: ”En lille tillægsgevinst var at i løbet af få minutter, fik jeg en masse nye venner 😂😂😂 tak for det.”

Det var ikke kun Danske Byggecentre, der postede på de sociale medier før, under og efter messen. Også besøgende, udstillere og ikke mindste Danske Byggecentres medlemmer delte deres forberedelser og oplevelser under hashtaggene #byggeri18 og #byggerimessen. Dermed fik vi sammen skabt budskabet om hele branchens messe – BYGGERI’18.

Folkemødet

Igen i år var Danske Byggecentre på Bornholm til dette års Folkemøde, hvor vi bl.a. postede fra debatten ”Det bæredygtige byggeri” fra branchefrokosten, som Danske Byggecentre var arrangør af, ligesom det blev til en lille video med sang med Bertel Haarder og Søren Pind.

2019

Det kommende år på de sociale medier vil starte med dækningen af Danske Byggecentres Årsmøde i Aarhus, hvor der vil blive postet billeder især på Instagram under de forskellige oplæg og debatter.

Derudover vil vi igen i 2019 deltage på Folkemødet på Bornholm, hvor vi som tidligere år, vil poste stemningsbilleder og -videoer og ikke mindst poste fra forskellige debatter.

Sociale medier – Her er vi

Følg BYGGERI-messen på de sociale medier - fordi vi sammen kan skabe en bedre messeoplevelse.

På LinkedIn deler vi bl.a. de nyeste pressemeddelelser med dig om branchen. Følg os desuden på Twitter og vær med til at sætte dagsordenen blandt politikere, menningsdannere og journalister.

Følg Karrierestigen og vær med til at skabe opmærksomhed om karrieremulighederne i landets byggecentre.

Følg Byg-e’s arbejde med at gøre elektronisk samhandel nemt og overskueligt for branchens parter, hvad enten det er leverandører eller byggecentre.