Byg-e ser tilbage på et år med fremskridt

Hos Byg-e har vi ikke ændret på vores ambitioner for fremtiden – vi vil stadigvæk have hele branchen til at bruge vores systemer – og vi gør fremskridt!

Byg-e fungerer som udbyder af elektroniske samhandelsløsninger til byggevarebranchen og er ejet af Brancheforeningen Danske Byggecentre. Byg-e har til formål at gøre elektronisk samhandel nemt og overskueligt for branchens parter, hvad enten det drejer sig om leverandører eller byggecentre. I dag udbyder Byg-e både EDI- og webshopløsninger, der skal fremme handlen mellem byggecentrene og deres leverandører.

I dag benytter over halvdelen af brugerne i ByggeBasen Byg-e som EDI udbyder, men ambitionerne er klare – hele byggebranchen skal benytte Byg-e. Fremover vil vi arbejde hårdt for at få flere af ByggeBasens brugere over på vores system. Brugerne af ByggeBasen har allerede EDI inkluderet i deres abonnement, og det er derfor uden omkostninger at anvende Byg-e. Al EDI trafik mellem Byg-e’s medlemmer er gratis, og der er ubegrænset gratis support. Derudover tilbyder vi som noget unikt en ny gratis service som vi kalder en EDI Validator.

Som leverandør kan man årligt spare mange penge ved at skifte til Byg-e.

ByggeBasen og Byg-e er blevet samlet under samme tag, og dette har givet synergier systemerne imellem. Dette er sidst set med vores nye GRATIS EDI Validator, som vi har præsenteret her i 2018.

MEN det er ikke kun leverandørerne fra ByggeBasen vi vil have over på Byg-e’s system. Medlemmer af Brancheforeningen Danske Byggecentre har faktisk også gratis adgang til Byg-e’s systemer. Vi har igennem hele 2018 arbejdet målrettet på at få hele vores branche med ombord på Byg-e. Efterhånden benytter størstedelen af branchen Byg-e’s løsninger. Udover de meget klare omkostningsmæssige fordele er der yderligere klare fordele i, at vi er ejet af branchen. Vi kender nemlig branchen, og vi er derfor meget lydhøre og forstående over for ønsker fra vores brugere.

Det er nemt og hurtigt at starte op med Byg-e

Har I leverandører, hvor det endnu ikke er muligt at afgive jeres ordre elektronisk via EDI til, så tag kontakt til Byg-e. Vi har et stort branchekendskab og sætter en ære i, at alle vores kunder får en god start med EDI. Vi har proaktiv support, hvor vi fanger 80 % af fejlene inden kunderne opdager det. Vores support sikrer også, at alle henvendelser bliver taget seriøst af vores professionelle support team.

Hos Byg-e udbyder vi selvfølgelig almindelig EDI, men vi udbyder også Web EDI, hvor det eneste en leverandør skal bruge er en computer/tablet samt en internetforbindelse for at modtage EDI-ordrer og sende EDI fakturaer. Vi har altså services, der passer til både de store og små leverandører.

Byg-e er som sagt ejet af Brancheforeningen Danske Byggecentre - vi er dermed ejet af medlemmerne. I skal derfor ikke holde jer tilbage med at kontakte os, da vi er sat i verden for at gøre elektronisk samhandel så nemt og overskueligt som muligt for jer.

Gør du ikke allerede brug af Byg-e's services så ring til 45 80 78 77 og spørg efter Tommy Rømer, som kan hjælpe dig videre.